Dato/Tid
Date(s) - 25/09/2019
18:30 - 20:00
Sted
Sct. Catharinæ kirke
Organist og cembalist Lars Colding Wolf vil over en længere række af koncerter opføre Dietrich Buxtehudes (1637-1707) musik for tangenter – først og fremmest orgel og cembalo, men undervejs også de andre historiske instrumenter clavichord og claviorganum.
Ved denne anden koncert spilles fantasien over “Te Deum” og Præludium i g-mol for orgel, og for cembalo Suiten i A-dur og det 30 minutter lange variationsværk La Capricciosa. Der er et vist slægtsskab med Bachs Goldbergvariationer: samme toneart og antal af variationer, og det let genkendelige Bro-bro-brille-tema har de også til fælles.
—
Hvad skal det nu gøre godt for – at spille sig vej igennem 6 nodebøger med musik af én komponist…? Hvis man nu er optaget af en forfatter, er det vel naturligt at ville læse flere værker af samme. Ved at fordybe sig i en komponists samlede værker får man både fornøjelsen af en masse fremragende musik, men også en større forståelse for håndværket, der ligger bag.
Buxtehude regnes for en af de vigtigste musikere og komponister i tiden før Bach. Efter sin opvækst i Helsingborg og Helsingør søgte og fik han den vigtige organiststilling i Lübecks Marienkirche, der genopbygget efter 2. verdenskrigs bombardementer stadig imponerer. Her fik Buxtehude skabt en kirkemusiktradition, hvis ry spredte sig vidt omkring. Særligt den såkaldte ”Abendmusik” – her udfoldede han sig med sin egen musik for sangere og instrumentalensembler og naturligvis orgel.
Som lærer fik Buxtehude stor indflydelse på den nordtyske orgeltradition, og selv den unge Johann Sebastian Bach tog den lange rejse til Lübeck for at møde mesteren. Man sporer tydeligt den indflydelse i Bachs tidlige værker.
Buxtehudes værker for orgel kan groft inddeles i
– frie værker: toccata eller præludium, hvor den ”fantastiske stil” kommer frit til udtryk. Her er vilde idéer, ekko-effekter, pedalsolo – alt hvad man kan finde på for at udnytte et stort og farverigt barokorgel,
– koralbundne værker: mindre koralforspil med sirligt ornamenteret melodi, og de store koralfantasier, som gennemarbejder en koral linje for linje på alle tænkelige måder.
Hertil kommer nogle variationsværker: ciacona eller passacaglia, hvor en basgang eller akkordrække bliver varieret.
For cembalo er der først og fremmest 18 suiter og 6 variationsværker, hvor især La Capricciosa skiller sig ud: tonearten G-dur, 30 satser (en halv times spilletid!), det tilbagevendende Bro-bro-brille-tema – det leder tankerne hen på Bachs Goldbergvariationer. Endelig er der canzonaerne og flere andre små stykker, som kan spilles på hvad som helst med tangenter.
Nu er der ikke mange historiske orgler på disse breddegrader, men Sct. Catharinæs hovedorgel er så stort, at mange af de klanglige forudsætninger er til stede. Et særligt træk ved det nordtyske barokorgel er det store pedalværk, og her er kirkens Marcussen-orgel godt med. Ved alle koncerterne spilles også på cembalo, hvor det er muligt at vise et andet karakteristisk træk, nemlig den gamle middeltonestemning, som giver akkorderne en helt særlig farve og renhed.